Kom I
Gang
Du skal starte med at oprette en profil. Det gør du i menuen øverst til højre. Her skal du indtaste nogle få data om dig selv. Herefter kan du enten vælge Homefit mini testprogram eller gå direkte til test dig selv.
Det kan være en fordel at du indtaster din vægt under fysiologi test.
Vægt testen bruges i andre test til beregning af din fysiske form -så husk at holde den opdateret. Når du har indtastet et testresultat bliver dette gemt og du vil i graferne, som vises over tid, få en vurdering af resultatet. Allerede efter din første test, kan du bruge siden resultater her vil du se en oversigt over hvor langt du er kommet i de forskellige kategorier og du kan se resultatet af dit Homefit niveau både samlet og i hver af de seks kategorier.
Det er vigtigt at du ved hver test, grundigt læser, hvordan du skal udføre testen. Det er ikke et krav, at du skal teste dig i alle kategorier, du kan bruge Homefit som du ønsker det.
Det kan være du kun er interesseret i at følge din kondition. Det kan du gøre, ved at teste dig selv kun i denne kategori. For at få et så komplet billede af din sundhed, anbefaler vi dog at du tester dig bredt i alle kategorier. Husk at fordele test over flere dage, så du får de bedste testdata.
Se Flere FAQ SVAR
Homefit
Niveau
Når du bliver testet på Homefit.dk får du en score (Homefit niveau) ved de enkelte tests. Dette er en vurdering af dit resultat ud fra normalbefolkningen og personer der er i virkelig god form. Dine resultater i testen sammenlignes med videnskabelige resultater.
Skalaen går fra 10 til 50. 10 = dårligt, 20 = under middel, 30 = middel, 40 = over middel og 50 = fremragende. Du får en score alt efter dit testresultat, men bliver også vurderet ud fra din alder og dit køn.
Du kan bruge Homefit Niveau værdierne hvis du vil sammenligne resultater med andre. Så hvis du er 40 år gammel skal du ikke yde det samme, for at få fremragende, som hvis du er 20 år gammel. Dette skyldes den naturlige aldring.
Du kan måske bruge din score, til at motivere dig til at nå et nyt niveau i din træning. Du kan opleve, at du kan få samlede testscore på f.eks. 34 (dette kan forekomme på resultatsiden, dette skyldes vægtet gennemsnitlige beregninger, af resultaterne fra flere test. Her vil vi gerne præsenterer dig for så korrekte data som muligt, så du kan se hvor langt du er, for evt. at stige i niveau.
Homefit-
Sitets organisering
I videoen kan du se hvordan at Hoemfit er organiseret. Hvordan du finder rundt på sitet og finder de sider du har behov for, når du vil testes eller finde resultater og meget mere.
Bruger
Oprettelse
Hvis du vil oprette dig som bruger på Homefit, så er det ganske nemt. Du får den fordel at det er helt gratis og at du kan gemme dine resultater over tid. desuden kan du få beregnet en Homefit-Bodyage som bliver mere og mere præcis des flere test du får taget. Se viden der viser hvordan du opretter dig.
Homefit-
Bodyage
Homefit kan beregne din Homefit-bodyage. Du finder det på resultatsiden. Det beregner den ud fra de test du laver. Hvis du laver mange test, vil beregningerne være mere nøjagtige, end hvis du kun har lavet få test.
Du kan både få et samlet overblik over din Homefit-bodyage og se hvad henholdsvis fysiologi, styrke, smidighed, kondition, agilitet og balance hver især bidrager med.
Det er ikke alle test der bidrager med samme betydning for din Homefit-bodyage, nogle tests er vigtiger end andre. Fordelen ved Homefit’s testprogram er, at du i ro og mag selv kan udbygge testresultater, så beregningen af din Homefit-bodyage bliver så nøjagtigt som muligt.
Du kan finde dine resultater på resultatsiden. Det kræver at du er oprettet som bruger og logget ind for at få vist resultaterne. Begrebet bodyage eller biologisk alder dækker over et estimat for hvor gammel eller ung din krop er, set i forhold til din aktuelle kalender alder.
Beregningerne foretages, ud fra din testscore og din alder. Disse data bliver sammenlignet med videnskabelige data og skal som sådan bruges som en guideline for, om du fysiologisk ligger over eller under din kalender alder. Læs mere om det her.
Dette kan du måske bruges som motivation til en sundere livsstil.
Homefit
Motivation
Homefit bygger på det princip at indsigt og information, kan give motivation og lysten til at gøre en forskel for sin egen sundhed. At følge med i målinger over tid, vil for mange give motivation til at gøre en ekstra indsats.
Måske inden for træningsfelter du ikke lige havde tænkt. Hvis du f.eks. måler din styrke i overkroppen og finder at du ligger under niveau i forhold til din alder. Dette kan måske give dig lysten til at gøre en ekstra indsats for at forbedre dig.
Du vil måske få lyst til at anskaffe dig noget måleudstyr f.eks. en pulsmåler eller en fedtmåler og følge din krops fedtprocent. Hermed kan du følge din krops samlede fedtprocent f.eks. over tid. Du kan måske få lysten til at gøre en ekstra indsats eller få indsigten i om du er på et fornuftigt niveau.
Måske sætter du dig selv nye mål, når du kan følge din udvikling. Husk at overtræning også kan være negativt og f.eks. fedtprocenten for den sunde krop ikke må blive for lav.
Opvarmning
Inden tests
Homefit anbefaler, at du foretager en grundig opvarmning inden du laver test. Lav speciel
opvarmning af de muskelgrupper og led der testes.
Hvis du f.eks. skal test smidighed i skuldre, bør disse varmes op inden. Det samme gælder konditionstest. hvor du bør lave grundig opvarmning inden test udføres. Forskning har vist, at opvarmning nedsætter risikoen for at få skader. Samtidigt er det også dokumenteret at kroppen yder mere optimalt efter opvarmning.
Du vil opleve en bedre testscore når du har en opvarmet krop, dette gælder alle testkategorier og testformer. En grundig opvarmning, består af minimum 10 minutters opvarmning.
Selvom du laver opvarmning, er dette desværre ikke en garanti for, at du undgår skader. Lyt derfor altid til din krop og stop ved signaler fra kroppen, der tyder på overbelastning eller skader.
Før og
Efter test
Før fysisk krævende tests bør du undgå hård fysisk træning, alkohol og ikke ordinerede medicin på testdagen og dagen før. Undgå at ryge og spise 2-3 timer før tests.
Testresultatet bliver mere nøjagtigt, hvis du er afslappet og befinder dig i et fredeligt testmiljø.
Ved maksimale test f.eks. konditions test belaster du hjertet maksimalt og du bør konsultere en læge for at få tjekket, om din fysik kan klare en sådan test.
Desuden anbefaler vi at have en testmakker med, som kan hjælpe med de maksimale tests.
Typiske fejl ved Indtastning
Hvis du oplever problemer når du indtaster dine testresultater skyldes det oftest at du ikke har opdateret din profil. Det kan være du ikke har valgt køn eller alder. Du kan opdatere eller ændre din
profil under Brugerindstillinger.
Der kan også opstå andre fejl f.eks. under indtastning hvor der er mange felter der skal udfyldes(f.eks. under kondition og balance). Her er det vigtigt at du læser test instruktionen som findes på siden og evt. ser videovejledningen ved de forskellige tests.
Systemet tager ikke højde for feltindtastninger hvilket i nogle tilfælde kan give fejl i graferne og hermed korrektheden af dine Homeft-beregninger.
Viden-skabelige
Test
Homefit bygger for så vidt muligt på videnskabelige testresultater og herunder de resultater der er fundet i eliten og i normalbefolkningen.
Altså hvad kan man forvente, at personer ved en given alder score når de udføre testen. Det er dog ikke alle test, som er blevet efterprøvet videnskabeligt og alle tests, er heller ikke blevet udført på alle aldersgrupper.
Homefit har gjort alt hvad vi kan, for at lave beregninger og estimater for testresultater, så de passer så præcist som muligt.
Homefit har i enkelte tilfælde selv lavet estimater for scoren f.eks. i andre aldersgrupper eller ud fra egne erfaringer. Vi har udarbejdet estimater bl.a. ud fra niveauer i andre tests, den viden der er inden for aldersforskning og fysisk formåen.
De få test der ikke er bygget på videnskab, er medtaget for at få et komplet billede af de seks test kategorier (fysiologi, styrke, fleksibilitet, kondition, agilitet og balance).
Testdata fra disse få test bruger vi for at kunne lave et så korrekt billede, af din samlede sundhed som muligt. De formler der ligger til grund for beregning af Homefit-bodyage og fitnessniveau, er på Homefit lavet med udgangspunkt i så korrekt data som muligt.
Vi vil følge de data vi får ind fra testresultater, videnskabelige artikler nu og i fremtiden.
Homefit Stjernen
Du har måske lagt mærke til Homefit stjerne som er vist fere steder på sitet. Det er en grafisk visning, af de parametre vi mener har
indfydelse på din sundhed. Den er både vist med bogstaver, som vist her, eller med ikoner der repræsenterer følgende:
Stjerne består af seks felter hvor centerfeltets grønne farve repræsentere din fysiologi “FY” omkredset af fem trekanter der hver især arbejder med fysiske udfordringer, som har betydning for
din sundhed. Øverst ses “S” for styrke, repræsenteret af den røde farve. Videre rundt med uret ses “FL” Fleksibilitet eller smidighed repræsenteret med den lilla farve. Den orange farve “K” står for
kondition. “A” står for agilitet som er repræsenteret ved den gule farve. Til sidst har vi den blå balance “B”.
De seks elementer har samlet betydning for din krops sundhed. Vi anbefaler derfor dig at arbejde med de seks elementer, når du tænker sundhed, træning og velvære.
Du vil opleve at tingene også hænger sammen på kryds og tværs af stjerne. Hvis du f.eks. øger din balance, vil det påvirke din styrke og hermed også din fysiologi. Så stjerne kan opdeles og måles enkeltvist, men vil i sidste ende påvirke din krop samlet. Se denne video der forklare om stjernen:
https://youtu.be/fWti7eGK4rs
Indtastning og
Testfrekvense
Når du laver test og indtaster dine resultater på Homefit, så bliver dine resultater gemt på Homefit serveren. Systemet er udformet således, at du kan indtaste resultater på en test så mange gang du vil, hvis du f.eks. vil gentage en test.
Der vil dog kun blive gemt de sidste indtastede resultat(per dag). Så hvis du foretager en test flere gange og taster den igen og igen vil den være den sidste indtaste der blive registreret på Homefit’s server for den dag.
Husk derfor, at indtaste dit bedste testresultat. Du kan teste igen dagen efter og få registreret en ny måling og vurdering. Den højeste testfrekvens der registreres per test er altså en test per dag.
Der er ved hver test angivet en anbefalet maksimal testfrekvens. Denne testfrekvens, bygger på hvad der er realistisk i forhold til forbedringer i de enkelte tests. Husk du altid kan se de sidste testresultater og datoen for indtastningen. Disse finder du i grafen ved de enkelte tests.
Alder og
KØN
Homefit er lavet til personer over 15 år og op. Det betyder ikke at du ikke kan bruge Homefit fra før du er 15 år. 15 år er den laveste aldersgrænse for vurdering af dit resultat.
Snak desuden med dine forældre, hvis du er under 18 år, om du for dem må bruge Homefit.
Så Homefit indeholder i første omgang, ikke test eller beregninger der er specifikt udarbejdet til børn. Når du indtaster din fødselsdato og vælger dit køn, bliver du testet ud fra din alder og dit køn (eller det køn du vælger at blive testet op imod). Det betyder at en 18 årig skal yde mere for at score det samme som en 40 årig.
Der kan samtidig også være forskel, på de test som kvinder og mænd skal lave. Vurdering af dit testresultat, tager altså højde både for alder og køn og du bliver vurderet ud fra dette.
Resultatet bliver vist ved de enkelte tests. Homefit vurdere altså automatisk dit testresultat ud fra din alder og dit køn. Husk derfor at indtaste din fødselsdato under brugeroplysninger under konto. Det betyder også, at du kan sammenligne dig med andre ud fra Homefitniveau på tværs af alder og køn.
Homefit er samtidigt ikke lavet til personer over 75 år. Dette er den højeste alder som systemet vurdere. Hvis du er ældre end dette bliver du vurderet i forhold til denne højeste aldersgruppe.
Der findes en lang række test, der er specifikke til ældre personer, disse er i første omgang ikke medtaget på sitet.
Testudstyr
Homefit er lavet så du skal bruge så lidt udstyr som muligt. Dog skal du bruge lidt udstyr for at komme i gang. Ved alle test, er der beskrevet hvilket udstyr du skal bruge og hvordan det skal stilles op.
Det er vigtigt at du følger testopstillingen, for at få så korrekte målinger og den rigtige vurdering.
Et stykke udstyr, som du vil få glæde af, er et stof målebånd. Der er en del test hvor du skal måle afstande og omfang på dig selv. Der er også test hvor det er en fordel at have sko på, så enten løbesko eller indendørs sko kan være nødvendige.
En personvægt er også et vigtigt måleudstyr, der findes mange forskellige ex. nogle der kan måle muskelmasse og fedtprocent.
Ellers vil der være mange test, hvor du skal lave markeringer på f.eks. jorden. Her anbefaler vi malertape eller kridt, som nemt kan monteres og komme af f.eks. en væg.
Der er også test hvor du kan måle fedtprocent og blodtryk. Det er ikke en opfordring til at købe dette udstyr, blot en mulighed hvis du allerede har udstyreret. Ved en del af konditions tests er det en fordel hvis du har en pulsmåler.
Skriv til os hvis der er en oplagt test du kan bruge, hvor du vil følge dig selv over tid. Så vil vi overveje om testen passer ind i vores koncept.
Iltoptagelse og Kondital
I udvalgte konditions test bliver du præsenteret for en maksimal iltoptagelse. Den maksimale iltoptagelse måles i liter O2 / min. Tallet dækker over hvor meget ilt din krop kan optage per minut.
Et typisk iltoptagelse ligger for utrænede på ca. 2 L/ min og topatleter over 7 L/min. Des højere tal des bedre. To personer der er i samme form men vejer forskelligt vil den tungeste (måske den største) også have den største iltoptagelser.
Konditallet er iltoptagelsen divideret med din vægt. Dvs. hvis du vil sammenligne dig med andre er dette et bedre tal at sammenligne. Konditallet måles i ml O2 /kg/ min. Des højere tal des bedre. Læse evt. mere her. Alle tests på Homeft.dk er indirekte tests så du kan ikke indtaste iltoptagelses hvis du har fået foretaget en sådan måling.
Forbedring af testresultater og øget trænings- mængde
Du vil opleve at du vil klare dig bedre i nogle specifikke test eller testkategorier. Ved de fleste test, anbefaler Homefit at du kan forbedre dine resultater, ved en forøgelse af træningsmængden på ca. 10 – 20% om ugen. Dette er i de fleste tilfælde den maksimale anbefalede træningsforøgelse, man bør arbejde med.
Her et par eksempler: Du løber tre gange om ugen ca. 5 km. hver gang. Dvs. i alt 15 km om ugen.
Hvis du vil forøge træningsmængden bør du altså maksimalt forøge med 1,5 km til maksimalt 3 km per uge.
Et andet eksempel på øget træningsmængde. Du kan forøge din hastighed, altså beholde din træningsmængde og forøge med hastighedstræning i de 1,5 – 3 km. Et eksempel kunne være, en km hurtigere i to gange 1 km. i et af dine træningspas.
Det samme gælder mængden af styrketræning. En maksimal forøgelse på 10 – 20% per uge. Du vil opleve den største fremgang ved at holde gentagelser under 30 stk. samtidig med at du oplever at du udfordre dig selv til udmattelse. Hvis du kan tage flere end 30 gentagelser så prøv at øg belastningen. Husk så samtidig at du skal minimum have 24 – 48 timers hvile inden samme muskelgruppe trænes igen. Pauser er lige så vigtige som træning, så musklerne kan genopbygge sig selv. Lyt til din krop.
Et eksempel fra styrketræning. Du laver 15 armbøjninger to gange om uge. Et totalt på 30 armbøjninger. En anbefalet forøgelse på 3 til 6 (10-20% af 30) armbøjninger per uge er anbefalet.
Husk altid at mærke efter i din krop. Hvis du får smerter eller tendenser til overtræning, så nedsæt træningsmængden.
Hvis du allerede er i toppen af testresultatet, er det ikke sikkert du kan bruge ovenstående, det er muligt at din forøgelse af træningsmængden ikke kan blive så stor.
I forhold til smidighedstræning så kan det trænes så ofte du har lyst ex. kan man fint træne smidighedes træning hver dag for at forbedre denne.
Målgruppen for Homefit
Vi har udvalgt de tests der er på homefit, så de har en så bred målgruppe som muligt. Både kvinder og mænd, kan anvende alle de tests, der er udvalgt.
Der er lidt forskel på nogle få af testene, hvad enten du er en pige eller en mand, det bliver vist ved den enkelte test.
Aldersintervallet går fra 15 år til 75 år. Så alle kvinder som mænd, inden for dette aldersspænd, kan blive testet og samtidigt blive vurderet.
I praksis, bliver både de yngste og de ældste vurderet lidt strengere, end de 18-65 årige. Så Homefit er ikke designet til børn under 15 år eller til personer over 75 år.
Systemet er indrettet, så det tager højde for både køn og alder. Du skal altså ikke tænke på formler tabelopslag mm. alt det gør Homefit for dig.
Alt du skal fokusere på er, at test dig selv. De test der er udvalgt, variere i sværhedsgrad, men giver samlet et godt billede af din sundhed.
Valg af Tests
Du vil sikkert opleve at nogle tests eller kategorier, er nemmere for dig end andre. Dette kan måske motivere dig, til træning inden for andre kategorier end du måske er vant til.
Homefit er lavet så du samlet får en billede af hele din fysiske sundhed og ikke kun et element omkring din krop. De test der er udvalgt, er som udgangspunkt ikke lavet til elite idrætsudøvere, men til almindelige motionister.
Der findes dog test eller beregninger på sitet, som kan have relevans for eliteudøvere, eller personer der stiller høje krav til deres træning. Ved alle test kan man følge med i sine testresultater over tid, hvad enten man er på et højt eller lavt niveau.
Findes der en Homefit APP
I første omgang er Homefit kun udviklet som en hjemmeside. Du kan derfor ikke hente en app. Det betyder at du i første omgang kun kan tilgå Homefit via din browser. Homefit kan dog åbnes via alle devises fra mobiltelefon, Ipad til en pc.
Homefit vil tilpasse sit udsende til den enhed du tilgår siden fra. Data vil altid blive gemt på Homefits server. Så hvis du medbringer din mobil i træningscenteret, kan du fint indtaste din testresultater her og se din vurdering. Eller du kan indtaste på mobilen og se dine
resultater når du kommer hjem på din pc eller tablet.
Kan jeg bidrage til Homefit
Hvis du godt kan lide Homefit.dk har du mulighed for at støtte os så vi kan udvikle sitet. Det kan du gøre ved at sende en bidrag via mobilpay. Enten et selvvalgt beløb ved at scanne QR coden, eller sende en selvvalgt bidrag til 26559185.
Du kan også under kontakt sende forslag til alternative tests som har relevans for sitet.